






Mørupvej 20, 7183 Randbøl
Indflytningsklar villa med moderne køkken/alrum fra 2022, skøn naturgrund og gode udbygninger
Velkommen til Mørupvej 20 – en velholdt villa på 126 m² og en fantastisk grund på hele 2.500 m². Her får I hyggelige udeområder, gode udbygninger og en fredelig beliggenhed med kort afstand til både Billund og Vejle. Læs meget mere nedenfor.
Velkommen indenfor
Velkommen til en indbydende villa fra 1956, hvor løbende moderniseringer har skabt et hjem, der er klar til at danne rammen om hverdagen. Hjemmets hjerterum er det flotte køkken fra 2022, hvor væggen til stuen er fjernet, så I idag får et stort og lyst køkken/alrum med god plads til både hverdag og gæster. Brændeovnen tilfører varme og en hyggelig stemning, når årstiderne skifter.
Boligen rummer tre gode værelser, et rummeligt badeværelse samt et ekstra gæstetoilet ved entréen. Entréen er praktisk indrettet med klinkegulv og god skabsplads bag skydelåger, mens fordelingsgangen ved værelserne samtidig fungerer som bryggers. Planløsningen er gennemtænkt med minimal spildplads, så hver eneste kvadratmeter bliver udnyttet optimalt. Hertil kommer 32 m² kælder, hvor blandt andet varmeinstallationen med brændefyr er placeret, samt en skøn udestue på hele 30 m², der giver mulighed for at forlænge sommeren langt ind i de køligere måneder.
2.500 kvadratmeter naturskøn grund
Udenfor venter en helt fantastisk grund på 2.500 m², hvor natur, hygge og udeliv går hånd i hånd. Haven byder på flere hyggelige kroge, hvor solen kan nydes dagen igennem, mens børnene kan lege i deres eget legeområde. Her finder I også både bålsted, hængekøjer og et skønt vildmarksbad, som skaber de perfekte rammer for afslappende aftener med familie og venner.
Den store indkørsel giver god plads til flere biler, og ejendommen byder desuden på masser af anvendelige udbygninger. Her får I en carport på 16 m², en garage på 30 m² samt udhuse på 12 og 10 m², som tilsammen giver rig mulighed for opbevaring, værksted eller hobbyaktiviteter.
Beliggenhed tæt på Billund og Vejle
Mørupvej 20 er perfekt placeret for jer, der ønsker rolige og naturskønne omgivelser uden at gå på kompromis med hverdagens bekvemmeligheder. Her får I følelsen af landlig idyl med masser af luft omkring jer, samtidig med at både Billund og Vejle ligger inden for overskuelig køreafstand. Til Billund har I ca. 12 min. og Vejle 25 min. Har I børn, ligger institutionen Bøllen kun 8 min. i bil fra matriklen, og kun 5 min. væk ligger Brugsen i Vandel. I Nørup får I også indkøb og her ligger også Nørup skole. Hertil kommer du til på 6 min. På Mørupvej 20 får I nemt ved at pendle til arbejde, skole og fritidsaktiviteter, mens I kan vende hjem til roen, naturen og de skønne omgivelser hver eneste dag.
Lyder det som noget for dig? Så giv os et kald på tlf. 92 90 72 00.




