Ahornvej 13, 7183 Randbøl

Totalrenoveret og indflytningsklar villa i smukke Randbøldal

Totalrenoveret og indflytningsklar villa i smukke Randbøldal hvor naturen er i højsæde og beliggenheden er i top, placeret centralt med kort afstand til både Billund, Vejle og Kolding!
Leder du efter et hjem, hvor du bare skal pakke flyttekasserne og indrette et nyt dejligt hjem? Så har vi huset til dig her. De seneste år har Ahornvej 13 fået den helt store tur og mangler nu blot bryggerset, for at sælger kan sige at alt har været igennem en renovering. Og ikke en hvilke som helst renovering: Her er kræset om detaljen med rustfrie inddækninger om bjælkerne, spots i troldtekt loftet med censor, gennemgående slidstærke gulve, skræddersyet bænk i køkken/alrummet og meget mere!

Gennemgående renovering siden 2020
Huset er bygget tilbage i 1870, men det er ikke til at se. Dette hjem har gennemgået en omfattende renovering i de seneste år og præsenterer sig nu som et nyrenoveret hus med autentiske historiske vægge.
Huset byder på 99 m2 bolig, hvor intet er blevet overset under renoveringsprocessen. Alt el og kloak er blevet udskiftet, tag og tagrender er skiftet i 2023, 300 mm. Isolering er på loftet og ca. 400 mm. i gulvene, og vinduerne er fra 2020 og 2023. Derudover er resten af huset renoveret i 2020/2021, hvor både vægge, lofter, køkken og badeværelse er blevet renoveret. Husets varmepumpe er fra ca. 2020, men der er lagt gulvvarmeslanger klar under alle gulve, på nær soveværelset, hvis du drømmer om gulvvarme i dit kommende hjem. Med disse opdateringer er huset rustet til at levere et hjem til sine nye ejere som blot er til at flytte ind i.

Velkommen indenfor
Indvendigt kan du forvente at blive mødt af en sammenhængende stil, der går igen i alle rum. Det flotte Pandora køkken er et absolut højdepunkt, udstyret med moderne bekvemmeligheder og en charmerende spiseplads, hvor den skræddersyet bænk passer perfekt ind i rummet og hvor den synlige murstensvæg står flot i kontrakt til resten af rummet. Her er plads til at sidde 6-8 personerne og bliver I flere, er husets vinkelstue stor nok til både et stort spisebord og et sofahjørne. Stuen har direkte adgang til den hyggelige nyanlagte terrasse, hvor eftermiddag og aftensolen kan nydes. De synlige bjælker i stuen er blevet elegant indrammet med aluminium både i stuen, men også i køkkenet, der tilføjer en moderne touch. Fra køkkenet er der udgang til den anden terrasse, som ligger østvendt. Her fanger du solens første stråler og samtidig er du privat og i læ for vind. I både køkken og stue er der spots, troldtekt lofter og praktisk og slidstærkt laminat på gulvet.
Badeværelset er stilrent indrettet med væghængt toilet, troldtektloft, sorte klinker og et stort badeværelsesmøbel med to skuffer. Brusenichen er indrettet med 2 brusere og med beton som bruchevægge, som passer perfekt til stilen i resten af huset.
Huset har et soveværelse i stueplan, med listelofter og træbeklædning på den ene væg. Soveværelset er rummeligt og med fin plads til både dobbeltsengen og klædeskabe.

Uudnyttet 1 sal:
Hvis du drømmer om mere plads, så er der en uudnyttet førstesal, som kan forvandles om til ekstra kvadratmeter, uanset om du mangler værelser, opbevaring eller et hobbyrum.

En grund uden vedligehold
Udeområdet er også blevet kærligt nyanlagt og omgivet af fliser og hegn, der giver privatliv til grunden på 431 m2. Med terrasser på begge sider af huset, kan du nyde både morgen- og aftenstrålerne fra solen, mens du kigger ud over den betagende skov i det fantastiske Randbøldal. Grunden kræver stort set ingen vedligeholdelse, idet der er fliser i det meste. Hvis du savner lidt grønt, så ligger skoven lige på den anden side af vejen, få meter fra matriklen. Og det grønne område skal du ikke selv passe! Fedt ik?

Betagende Randbøldal - velkommen!
Hvis du allerede kender Randbøldal, vil du kunne nikke genkendende til, at det er et fortryllende område, hvor naturen er i højsæde! Ja måske Randbøldal faktisk har Danmarks smukkeste natur. Hvis ikke du kender området - så skynd dig afsted!
Og nu når vi er ved naturen, så lad os blive her lidt: Der er skov og ruter stort set overalt som ligger op til både gå-, cykel -og mountainbiketure. Og lige overfor Ahornvej 13, blot på den anden side af vejen, ligger et stort skovområde. Så det bliver ikke nemt at finde undskyldninger for en gåtur. Og har du hund, ligger der også en hundeskov få hundrede meter fra huset. Men Randbøldal er ikke kun natursmukt. Det er også et lille hyggeligt nærmiljø at bo i. Her er der altid en nabo der står klar med en kop sukker eller en snak over hækken.
Hvis du skal have et bid mad, så er Randbøldal camping beliggende kun 450 m. fra huset, hvor både store og små kan få en god aften. Her kan du både få et godt måltid mad og samtidig kan børnene have en fest med de mange aktiviteter campingpladsen tilbyder. Og legepladser er der nok af - både på campingpladsen og spredt i Randbøldal, så ungerne kan sagtens få krudtet af.
Har du børn, ligger Skov og Idrætsinstitutionen 'Bøllen' på selv samme vej, kun 950 m. fra matriklen. Her er både børnehave og integreret vuggestue, som har børn i alderen 0-6 år. Når børnene skal i skole, ligger Firhøjeskolen blot 4,4 km. eller 7 minutter i bil fra matriklen. Skolen har op til 9. klasse og samarbejder med Bøllen om en god overgang fra børnehave til skole. Skolebussen kører gennem Randbøldal, så børnene kan komme sikkert og nemt i skole.
Aktiviteter og seværdigheder er der også: blot 400 m. fra huset ligger Randbøldal museum, med et udendørs vandeksperimentarium, udstillinger og du kan også få en is en sommeraften. Og ikke nok med det, så ligger den kendte Bindeballe købmandsgård også i området, kun 7 minutters kørsel fra Ahornvej 13. Her er endnu et museum at udforske og lækre specialiteter at tage med hjem.
Randbøldal ligger helt centralt i smørhullet mellem Vejle, Kolding og Billund. I bil er der kun 14 min. til Billund, 24 min. til vejle og 36 min. til Kolding. Skal du handle ind, ligger Dagli'Brugsen i Vandel kun 7 min. fra matriklen, hvor du også finder flere pølsevogn, pizzasted, frisør og meget mere. I samme afstand finder du Nørup, så ligeledes har både indkøbsmuligheder, kirke og meget mere.

Tag en tur til Ahornvej 13, hvor vi vil vise dig et flot hjem i smukke omgivelser. Lad os hjælpe dig med at BoGodt. Giv os et kald allerede i dag på tlf. 92 90 72 00.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.