Søger du en velindrettet villa med hele 4 værelser, 2 toiletter og køkken/alrum? Så tag et kig her! Med en fantastisk placering i et attraktivt kvarter, tæt på skoler, indkøb og naturskønne omgivelser, er dette hjem ideelt for både det unge par, børnefamilien og det modne par. Huset er løbende moderniseret med blandt andet udhæng og gavl i vedligeholdelsesfri Hardieplank fra 2022 samt nye vinduer fra 2015.
Velindrettet bolig med moderne opdateringer
Huset er bygget i 1981 og du får 133 velindrettet m2. Indvendigt byder boligen på en optimal planløsning, hvor hele fire værelser sikrer masser af plads til hele familien. Huset har to toiletter, hvoraf det store badeværelse fra 2015 har gulvvarme og spots i loftet, hvilket skaber en lækker spa-følelse. Entréen er indrettet med en stilfuld lamelvæg og censorlys, der byder dig velkommen i hjemmet. Husets hjerte er det moderne køkken/alrum fra 2015, hvor en rummelig kogeø og indbyggede spots giver et lyst og indbydende miljø. Herfra er der åben forbindelse til alrummet og stuen, hvor store vinduespartier lukker masser af lys ind og skaber en skøn atmosfære.
Dejlig have med hyggelig terrasse
Udvendigt byder ejendommen på en velanlagt have, hvor primære arealer er anlagt med græsplæne, en stor rododendronbusk samt smukke bede og buske rundt om huset. To fine æbletræer bidrager til havens charme og giver mulighed for frisk frugt direkte fra egen grund. En hyggelig stensti fører fra husets side og rundt i haven til den solrige sydvestvendte terrasse, hvor der er rig mulighed for at nyde de lange sommeraftener. I bunden af haven er der et hyggeligt hjørne, hvor der er plantekasser, så grøntsager og krydderurter kan dyrkes i egen have.
Ejendommen rummer desuden en rummelig carport på 20 m2 samt to praktiske udhuse på henholdsvis 5 m2 og 12 m2, perfekt til opbevaring af redskaber og diverse.
Attraktivt område
På Mølleparken 338 får du en rigtig god beliggenhed i Billund, med både byen og naturen tæt på. I smørhullet imellem det bedste fra begge verdner er der ro og et rigtig godt naboskab. Skal du handle ind finder du måde Netto, ABC lavpris, Rema1000 og SuperBrugsen indenfor radius af godt 1 km. eller blot 4 min. på cykel. Her finder du også spisesteder og butikker. Skal der flytte børn ind på matriklen, er der kun 1,1 km. til Billundskolen og blot 7 min. på cykel til den internationale skole. Tæt på matriklen er der også flere legepladser, bl.a. for enden af vejen hvor ungerne kan få mange gode timer til at gå.
Skal du ud af byen, ligger Vejle kun en halv time væk og Kolding kun 40 min. fra matriklen.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.