Høgelundvej 43, Elkjær, 7323 Give

Nyere bygget ejendom fra 2007 beliggende i landlige, idylliske omgivelser kun 8 min. fra Billund by

Ja her får du faktisk det hele: Natur og ro omkring dig, men samtidig tæt på flere større byer, bl.a. Billund og Give. Som noget helt unikt, er det et nyere bygget hus fra 2007 (energimærke B) med gulvvarme overalt, 2 badeværelser, køkken/alrum, 4 gode værelser og genvexanlæg. Derudover er der en stor dobbelt carport og udhus på samlet 130 m2!
Læs meget mere om huset nedenfor!

Velkommen indenfor - 153 m2 boligareal
Du bydes velkommen i det praktiske bryggers, hvor der ligger klinker på gulvet, som er gennemgående i resten af huset på nær værelserne. Bryggerset har masser skabsplads, håndvask og vaskesøjle. Fra bryggerset er der adgang til køkken/alrummet, som er lyst og pænt med hvide fronter og en mørk bordplade. En lækker detalje er, at dele af bordpladen er granit, herunder ved komfuret og ved ovnen - så her skal du ikke være bange for at sætte en varm gryde eller bradepande. Køkkenet ligger i åben forbindelse med spisestuen og her er plads til et stort middagsselskab. Blot adskilt af en halvmur, ligger stuen i forlængelse af køkken/alrummet. Den er hyggelig, med plads til en stor flydersofa og med udgang til den ene fliseterrasse som er sydvendt. Fra stuen er der den smukkeste udsigt ud over grunden og de tilstødende marker og træer, som ikke er til at overse med de store gulv-til-loft vinduer.
Huset er inddelt i en forældre- og en børneafdeling. I forældreafdelingen er der et stort soveværelse med god skabsplads samt den smukkeste udsigt ud gennem de to store vinduer som peger mod haven. Til soveværelset er der et stort badeværelse, som både har bruseniche og spabad samt granitbordplade og to skuffer til opbevaring. I husets anden ende ligger børneafdelingen, som har 3 fine værelser samt et badeværelse. Værelserne er store nok til både seng, klædeskab og et skrivebord. Badeværelset er med bruseniche, granitbordplade samt to skuffer med plads til opbevaring.

70 m2 carport og 60 m2 udhus
Høgelundvej 43 er velindrettet på flere måder. Dels indenfor, men i den grad også udvendigt. De 70 m2 carport er i dag anvendt som en stor overdækket terrasse, hvor der kan grilles, hygges og holdes fester med plads til det helt store selskab. Udhuset ligger i forlængelse heraf og her er fyret ude (træfyr) samt mulighed for værksted og en masse opbevaringsplads. På østsiden af udhuset er der en overdækning, hvor brændet er stablet.

Med naturen omkring dig
Uanset hvor du kigger hen, så er der idyl, ro og den fineste udsigt. På Høgelundvej 43 får du den smukkeste grund på 11.466 m2, som er omkranset af marker, mose og skov så langt øjet rækker. Du kan også både opleve rådyr, harer, egern og meget mere lege i din have. Samtidig er huset udstyret med flere dejlige terrasser, herunder en sydvendt terrasse med udsigt ud over haven og det smukkeste store bøgetræ. Her er der sat et læhegn op, lavet af kalmarbrædder, som passer perfekt ind i de naturrige omgivelser. Hvis du får det for varmt, så kan du både gå ind til den overdækket terrasse eller sætte dig på den nordvendte terrasse, hvor morgensolen og den senere aftensol kommer. En mindre del af grunden er i dag indhegnet af de fineste naturstolper, så hvis du har hund, så kan du roligt slippe dem løs eller lade dem være gå udenfor om sommeren når du ikke er hjemme.
Hele haven er anlagt i ca. 2017, hvor alt jorden vendes og der ligges græs samt beplantes. Haven er indlagt således, at der er græs i hele midterstykket og i enderne er der plantet vilde skud samt blomster, som vokser på skift. Rundt om disse områder er der stier hvis I skal på en aftentur og nyde roen. Der er også en hyggelig overdækket naturbænk, hvor I kan holde en lille pause og nyde roen.

Top-beliggenhed
Høgelundvej 43 har en sjælden beliggenhed med roen og naturen rundt om sig, samtidig med at Billund by ligger kun 8 min. fra matriklen, hvor der er masser arbejdspladser, indkøbsmuligheder, butiksliv og meget mere. Den modsatte vej ligger Give, som også har stort set det hele og her er kun 13 min. hertil. Også Billund lufthavn ligger kun 10 km fra matriklen og skal du til Vejle kommer du hertil på under en halv time. Med den nemme adgang til hovedveje og motorveje, bliver transporten nem når du bor her.
Har du børn, er der både en skole i Filskov, 2 i Billund hvoraf den ene er en international skole, samt flere skole beliggende i Give. Ligeledes er der, i samme byer, både dagplejer, vuggestuer og børnehaver hvis børnene endnu ikke er i skolealderen.

Lyder Høgelundvej 43 som noget for dig? Det kan vi godt forstå! Lad os hjælpe dig med at BoGodt. Giv et kald på tlf. 92 90 72 00.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.